
Starlock® låseskiver
Den verdenskendte Starlock® låseskive er specielt designet til applikationer der kræver hurtig, permanent og effektiv fastgørelse af emner på stang og glatte aksler, af alle materialer.
Starlock® låseskiven er omhyggeligt fremstillet til mindste detalje af det fineste karbon stål, og er efterfølgende varmebehandlet for at sikre låseskivens livslange styrke. Låseskiven skubbes let ned over stang emnet, og modhage virkningen i låseskiven låser for al baglæns bevægelse. Når låseskiven først er presset ned over stang emnet, sidder den så fast, at den kun kan fjernes ved at destruere den.
Starlock® låseskiven leveres i karbon fjeder- og rustfri stål, i en række udformninger og designs til specifikke applikationer, i forskellige overflade behandlinger, med og uden kappe. Det er derfor muligt at bruge Starlock låseskiver i stort set alle produkter, i industri, husholdning og legetøj.
Emnet skal ikke først bearbejdes, og låseskiven monteres uden brug af dyrt special værktøj.